Reaktioner efter fødslen / efterfødselsdepression

Reaktioner efter fødslen / efterfødselsdepression

Omkring ti procent af alle kvinder, der lige har født, udvikler en fødselsdepression.

Mænd kan også få fødselsdepression, en undersøgelse fra Rigshospitaler fra 2005, viste at ca. 7 % af nybagte fædre udvikler en fødselsdepression.

Hvad er en fødselsdepression?

En fødselsdepression ligner meget andre depressioner. Men typisk dukker den op i forbindelse med at blive forældre. Særligt de første 4 - 6 mdr efter en fødsel er man særlig sårbar.

 

 

Hvad kan der gøres?

Sundhedsplejen i Svendborg Kommune vil ca. 8 uger efter fødslen, tilbydes alle mødre og fædre at udfylde et spørgeskema, som viser noget om hvordan du har det psykisk efter fødslen. Du udfylder skemaet imens sundhedsplejersken er på besøg. Ved en efterfølgende samtale kan I sammen finde ud af hvilken hjælp du evt. har brug for.

Fødselsdepression kan behandles. Der er gode erfaringer med at behandle fødselsdepression med samtaleterapi. Nogen vil også have brug for i en periode at tage antidepressiv medicin. Derfor er det også en god ide at inddrage din læge, hvis du oplever psykiske reaktioner efter en fødsel.

Sundhedsplejersken kan henvise til gratis samtaler hos en psykoterapeut i Mødrerådgivningen.

 

Læs mere: Se Sundhedsplejens pjece herunder. (mangler folder fra grafisk)